Cyklus holdforløb

På vores 8 ugers cyklus holdforløb vil du i løbet af 4 mødegange blive meget klogere på at forstå din kvindelige cyklus, hormonerne involveret i din cyklus, naturlig prævention og fertilitet. Kom med hvis du vil lære din krop og din cyklus bedre at kende.

Forstå din cyklus

Hver undervisningsgang er 2 timer, hvor vi gennemgår dagens tema i tilknytning til den kvindelige cyklus.

Temaerne vi gennemgår er bl.a.:

  • Den kvindelige cyklus
  • Hormonerne involveret i den kvindelige cyklus
  • Cykliske lidelser som PCOS og endometriose
  • Hvordan får man en regelmæssig cyklus
  • Hvorfor får nogle menstruationssmerter – og hvordan slipper man for dem
  • Cyklisk livsstil – hvordan lever man i overensstemmelse med sin cyklus
  • Naturlig prævention og cyklustracking herunder de 3 fertilitetstegn: basal kropstemperatur, ægløsningsslim og livmoderhalsens placering
  • Hvordan stopper man på hormonprævention og bivirkninger heraf og hvordan får man sin cyklus tilbage efterfølgende
  • Hvordan finder man sin ægløsning – både hvis man ønsker at blive gravid eller ikke ønsker at blive gravid
  • Samt meget mere…

Vi mødes 4 gange i 2 timer hen over 8 uger. Der er plads til 6 deltagere på holdet, så vi opretholder et intimt og trygt fællesskab med god plads til at erfaringsdele og stille spørgsmål.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til forløbet er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 60 52 18 eller på mail hello@kliniknors.dk Vi glæder os til at tage mod dig på vores cyklus holdforløb.